Rejs med Social- og Sundhedsskolen Fyn til udlandet

Drømmer du om at se, hvordan der arbejdes med mennesker rundt om i verdenen, så har vi god mulighed for at gøre din drøm til virkelighed.

Med et oplæringsophold i udlandet kommer du hjem og har fyldt rygsækken med:

  • oplevelser for livet
  • faglig og personlig udvikling
  • styrkede sproglige færdigheder
  • et indblik i en anden kultur og et andet land
  • modet til at stå på egne ben i et fremmed land

Vil du have yderligere inspiration og viden, kan du se uddannelses- og forskningsministeriets hjemmeside for udlandsoplæring Grib Verden.

Hvis du vil vide mere om udlandsophold, kan du kontakte skolens internationale koordinator Helle Steffensen på hest@sosufyn.dk.

Hvor kan jeg rejse hen?

Social- og Sundhedsskolen Fyn har gennem det europæiske uddannelsesprogram Erasmus+ et stort internationalt netværk med samarbejdspartnere i mange EU-lande. Derfor kan vi hjælpe dig med at finde praktiksted og logi.

Du kan fx komme til England, Finland, Frankrig, Holland, Norge, Spanien eller Tyskland.

Du kan vælge et oplæringsophold i det meste af verden, når du rejser med PIU – afhængig af Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Du skal som udgangspunkt selv være opsøgende, finde og tage kontakt til et oplæringssted og derefter formidle kontakten til skolens internationale koordinator, som undersøger, om det er muligt.

Skolen har et stort netværk, der måske kan hjælpe dig videre, så kig gerne forbi skolens internationale koordinator, som kan hjælpe dig på rette vej. Før du rejser ud, skal skolen godkende den elevplads, du har fundet i udlandet.

Hvor lang tid kan jeg være væk?

Oplæring i udlandet er en del af det samlede uddannelsesforløb og forlænger derfor ikke din uddannelse.

Som social- og sundhedsassistentelev har du mulighed for at komme udlandsoplæring i 1 måned.
Som pædagogisk assistentelev har du mulighed for at komme udlandsoplæring i 1-2 måneder.
Som EUX-elev har du mulighed for at komme i udlandsoplæring i 1 måned.

Hvordan oplever eleverne deres udlandsoplæring?

Hvor skal jeg bo, når jeg er i oplæring i udlandet? Hvad består mine arbejdsopgaver af? Hvad kan jeg lave i min fritid?

Det og meget mere har vores elever svaret på inde på rejsebloggen.

Hvor meget skal jeg betale?

Som social- og sundhedsassistentelev og pædagogisk assistentelev har du din danske oplæringsløn med dig under udlandsopholdet. Du modtager også et tilskud fra skolen, som dækker rejse og logi.

Hvis du rejser med PIU, skal du selv søge refusion for dine rejseudgifter, når du kommer hjem. Skolens internationale koordinator Helle Steffensen kan hjælpe dig med dette. Kontakt Helle på hest@sosufyn.dk.

Hvordan og hvornår skal jeg ansøge?

Hvis du er interesseret i at komme i oplæring i udlandet, skal du inden ansøgningsfristen sende en mail til skolens internationale koordinator, Helle Steffensen, på hest@sosufyn.dk. I mailen skriver du dit fulde navn, og hvilket optag du går på.

  • SSA – EUD
    • Optag 1911: 4. december 2020
    • Optag 2003: 1 marts 2021
    • Optag 2008: 20. juni 2021
    • Optag 2011: 5. november 2021
    • Optag 2103: 20. januar 2021

    SSA – EUX

    • Optag 1908: 20. august 2021
    • Optag 2008: 20. maj 2022

    PA – EUD

    • Optag 1909: 15. november 2020
    • Optag 2003: 5. april 2021

    PA – EUX

    • Optag 2008: 25. juli 2022

FIND
HVAD
DU
LEDER
EFTER

Search
Generic filters
Exact matches only