Optagelsessamtale

Hvis du er over 25 år og søger ind på en erhvervsuddannelse, får du en realkompetencevurdering (der bliver forkortet RKV). Nedenunder har vi samlet lidt information om optagelsessamtale på Social- og Sundhedsskolen Fyn.

Hvorfor skal jeg til optagelsessamtale?

En optagelsessamtale sikrer, at du er klædt på til at starte på uddannelse hos Social- og Sundhedsskolen Fyn, så du ved, hvad du kan forvente af os, og hvad vi forventer af dig som elev.

Efter samtale med vejleder, vil der blive udarbejdet en uddannelsesplan og et optagelsesbrev, som bliver sendt til din E-Boks. Dette skal du bruge, når du søger elevplads.

Hvor lang tid tager det?

Der vil være ventetid i løbet af dagen, da vi skal have individuelle samtaler med mange elever. Hvis du har aftaler eller andet, som forhindrer dig i at være med til hele forløbet, skal du kontakte os hurtigst muligt.

Hvad skal jeg medbringe?

Du skal medbringe dit NemID og en computer, samt høretelefoner. Har du ikke en computer og høretelefoner, skal du kontakte os hurtigst muligt, så vi kan have det klar til dig.

Du skal sikre dig, at du har vedhæftet alle relevante skole- og uddannelsesbeviser til din ansøgning.  Hvis du har erfaring fra en relevant arbejdsplads, kan en arbejdsgivererklæring også være relevant for din ansøgning.

Du kan eventuelt sende dine skole- og uddannelsesbeviser til os på elevoptag@sosufyn.dk. Skriv gerne: “Bilag til GF2-ansøgning” i emnefeltet.

Skal jeg selv have madpakke med?

Til frokost er der mulighed for at købe mad i vores kantine eller selv tage en madpakke med.

Hvor kan jeg få mere at vide?

Har du spørgsmål til noget forud for din optagelsessamtale, er du også velkommen til at kontakte os på vejledning@sosufyn.dk eller telefon 6310 2700 (tast 1).

FIND
HVAD
DU
LEDER
EFTER

Search
Generic filters
Exact matches only