Videreuddannelse hos Social- og Sundhedsskolen Fyn er kendetegnet af kvalitet og professionalisme. Derfor samarbejder vi kun med leverandører, der lever op til den højeste standard.
Vi evaluerer løbende på vores kurser og vores kursisters tilfredshed for at sikre, at vi udbyder relevante kurser, der giver et stort fagligt udbytte for vores målgrupper.
Alle arbejdsmarkedsuddannelser bliver vurderet på kvalitet, og vi er meget stolte af, at vores kursister dagligt vurderer vores kurser i top – både i forhold til forståelse og fagligt udbytte.
Du kan bl.a. læse evalueringen af vores AMU-forløb her.
OM KURSUSEVALUERINGER OG VISKVALITET
Viskvalitet.dk er Danmarks landsdækkende værktøj, der obligatorisk bruges som led i at måle og udvikle kvaliteten på uddannelsesområdet AMU.
Alle svar indtastes i en database, hvor det efterfølgende er muligt at vise statistiske opgørelser over fx hvor mange kursister, der svarede på et spørgsmål, og hvordan de vurderede kvaliteten – om de var meget tilfreds, tilfreds, utilfreds etc.
“Det er ikke så enkelt at trække en direkte streg fra et enkelt måleresultat til en endegyldig konklusion om kvaliteten i arbejdsmarkedsuddannelserne.”, skrives der på hjemmesiden www.viskvalitet.dk (læs mere om resultaterne og deres anvendelse her). Derfor kan måleresultaterne kun give et fingerpeg om kvaliteten af de afholdte kurser. Visning af resultater af deltageres og ansættelsessteders vurderinger er underlagt enkelte begrænsninger.
Anonymitet skal beskyttes, og der skal være et vist antal besvarelser, før resultaterne vises, så enkeltpersoners holdning ikke præger billedet for meget. Læs mere her.