
Grundforløbet giver dig adgang til uddannelser inden for sundhed, omsorg og pædagogik.
Når du har erhvervet et grundforløbsbevis fra denne erhvervsskoleindgang, har du kvalificeret dig til følgende uddannelser på SOSU Fyn:
På Syddansk Erhvervsskole kan du desuden læse til:
Grundforløbet giver dig lejlighed til:
- at afklare dine uddannelsesmuligheder og -ønsker
- at orientere dig om andre uddannelsesmuligheder.
SOSU Fyn tilbyder grundforløb både som individuelt tilrettelagt forløb og som særlige strukturerede forløb.
Skolen udbyder disse grundforløb
- 20 ugers grundforløb som retter sig mod uddannelsen til social- og sundhedshjælper
- 40 ugers grundforløb som retter sig mod uddannelsen til social- og sundhedshjælper
- 20 ugers grundforløb som retter sig mod uddannelsen til pædagogisk assistent
- 40 ugers grundforløb som retter sig mod uddannelsen til pædagogisk assistent
Du har i løbet af de første uger mulighed for at vælge om, hvis du har valgt forkert.
RÅD OM VALG AF GRUNDFORLØB:
Vælg det 20 ugers grundforløb, hvis:
- du er uddannelsesparat og motiveret for uddannelse inden for indgangen: Sundhed, omsorg og pædagogik
- du er hurtig til at lære
- du er god til at forstå og huske dét, du læser
- du er god til at koncentrere dig
- du har let ved at forstå dansk sprog og kultur
- du fungerer godt i samarbejde med andre
- du kan deltage aktivt i idrætsundervisningen
- du kan varetage omsorg for dig selv og medansvar for egen udvikling
- du ikke har et aktivt misbrug af alkohol, hash eller stoffer
Vælg det 40 ugers grundforløb, hvis:
- du er uddannelsesparat og motiveret for uddannelse inden for indgangen: Sundhed, omsorg og pædagogik
- du har brug for længere tid til at lære noget nyt
- du har svært ved at koncentrere dig
- du har svært ved at forstå dansk sprog og kultur
- du er usikker og stille
- du har brug for længere tid til at lære at samarbejde med andre
- du måske har nogle mindre fysiske problemer, men du skal kunne deltage aktivt i idrætsundervisningen og senere kunne deltage aktivt i plejeopgaver
- du måske har haft en svær barndom, men du skal kunne varetage omsorg for dig selv og medansvar for egen udvikling
- du ikke har et aktivt misbrug af alkohol, hash eller stoffer
Vælg det 27 ugers grundforløb, som er særlig tilrettelagt for dig, som har anden etnisk baggrund end dansk, hvis:
- du er uddannelsesparat og motiveret for uddannelse
- du har brug for ekstra tid og vejledning for at nå målene for grundforløbet
- du har planer om at fortsætte på Social- og sundhedshjælper uddannelsen
- du har lyst til at arbejde med ældre mennesker
- du også har lyst til at varetage personlig pleje af ældre og mennesker med handicap
- du har faglige kompetencer svarende til 9. klasses niveau eller danskprøve 3 eller danskprøve 2 suppleret med 6 måneders relevant arbejdserfaring
- du har brug for at blive bedre til at læse, skrive, tale og forstå dansk
- du har brug for ekstra undervisning i dansk sprog og dansk kultur og samfundsforhold
- du har brug for at få opdateret og udviklet dine skolekundskaber
- du har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt
- du kan deltage aktivt i idrætsundervisningen
- Læs mere i folderen om grundforløb 3 (PDF-fil)