SOSU Fyns hjemmeside er CO2-neutral.
Brugen af internettet og IT udleder i dag store mængder CO2 (kuldioxid) på grund af strømforbruget. Der bruges strøm til serverne bag hjemmesider men især også hos brugerne (computere, skærme, modem m.m.).
- SOSU Fyn har derfor valgt at tilmelde sig ordningen "CO2-neutralt website", der har som mål frivilligt at fjerne den internet-relaterede CO2-udledning, siger direktør Mogens Kragh Andersen.
De virksomheder, der deltager, har neutraliseret CO2-udledningen fra brugen af deres hjemmeside ved opstilling af vedvarende energi samt køb af CO2-kvoter. Kvoterne cleares i Energistyrelsens kvoteregister.
Resultatet er grøn, klimavenlig surfing for virksomhedens besøgende.