Som elev på social- og sundhedshjælperuddannelsen og på social- og sundhedsassistentuddannelsen skal du vælge valgfag i løbet af uddannelsen. Nogle valgfag kan være af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser, andre valgfag her teoretisk, praktisk og kreativt indhold, der supplerer den øvrige undervisning. Du får dermed mulighed for at uddybe specielle emner i din uddannelse, eller du kan få større bredde i uddannelsen.
Du kan se de aktuelle valgfag på netop dit uddannelsesforløb på Elevplan. Her kan du også se indholdet i de enkelte valgfag.
Ikke alle valgfag udbydes på den enkelte afdeling, men du har mulighed for at tage valgfag på skolens andre afdelinger.
Eksempler på udbudte valgfag på SSH:
- Kreative workshops
- Studietur
- Pleje af døende
- På sporet af omsorg
- Misbrug
- Dansk som 2. sprog
- Naturfag
- Velfærdsteknologi
Eksempler på udbudte valgfag på SSA:
- Mentoruddannelse
- Kreativitet og nytænkning
- Etiske dilemmaer indenfor sundhedsvæsenet
- Mikrobiologi og hygiejne
- Forebyggelse af selvmord blandt ældre og alvorligt syge
- Ældre – idræt, motion og bevægelse
- Dansk
- Brobygning til videregående uddannelser
- Stofmisbrug
- Velfærdsteknologi