Betaling
AMU-uddannelserne er som udgangspunkt gratis for målgruppen, med mindre der er anført en vejledende deltagerbetaling ved kursusbeskrivelsen.
Personer uden for målgruppen - dvs. personer med videregående uddannelse, fx pædagoger og sygeplejersker mv. - skal pr. 1. januar 2011 betale fuld pris for at deltage i AMU-kurser og efteruddannelser. Hvis du er i tvivl om dit uddannelsesniveau kan du finde hjælp på
www.ug.dk.
Prisen for andre uddannelser, temadage mv. fremgår af omtalen af de forskellige aktiviteter her på hjemmesiden.
Godtgørelse og tilskud
På AMU-uddannelserne har du mulighed for at opnå
VEU-godtgørelse og befordringstilskud. Du kan læse mere på
www.veug.dk eller spørge din A-kasse. Hvis du har brug for vejledning, er du også velkommen til at
kontakte Efter- og videreuddannelse.
VEU-godtgørelsen udbetales til deltageren. Hvis deltageren modtager løn under AMU-forløbet, udbetales VEU-godtgørelsen til arbejdsgiveren.
Ved fravær på en AMU-uddannelse, trækkes du i VEU-godtgørelse.
På nogle uddannelser - for eksempel Forberedende Voksenundervisning eller Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis - kan du få
Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). Læs mere om SVU og forskellen på SVU og VEU på Undervisningsministeriets hjemmeside
www.svu.dk.
SOSU Fyn tager forbehold for ændringer i takster, priser og godtgørelser mv.