Naturfag F på Social- og Sundhedsuddannelsen er en blanding af kemi, biologi, regning/matematik og fysik.
Der undervises på niveau F, svarende til undervisningen i folkeskolens 9. klasse eller Social- og Sundhedsskolen Fyns grundforløb.
Forløbet naturfag er for dem, som føler sig på bar bund i naturfag eller som har behov for at genopfriske. Vi tilbyder Naturfag F inden hver opstart af social- og sundhedshjælperuddannelsen, men alle, der har behovet og lysten til at deltage, er velkomne. Forløbet er altså ikke nogen betingelse for at starte på uddannelsen, men kan være en rigtig god ide, hvis man vil være forberedt.
Indhold
Undervisningen vil fokusere på ernæring og hygiejne i social- og sundhedshjælpernes hverdag ud fra en naturfaglig vinkel.
Emnerne er: Kemiske grundbegreber som atomer, molekyler og kemiske forbindelser, syrer og baser, energi og energigivende næringsstoffer, arbejdsmiljø og arbejdsstillinger, mikroorganismer mm. Kursister og underviser har sammen mulighed for at justere undervisningen efter kursisternes behov.
Forløbet foregår i dagtimerne og er på 60 timer fordelt på 2 uger.
Undervisningen foregår på en Social- og Sundhedsskolen Fyn, Odense City.
Pris:
Deltagerprisen er 3420 kroner for de to uger.
OBS:
Naturfag giver ikke adgang til VEU-godtgørelse.
Datoer:
Den 20.-31. august. Tilmelding senest d. 6. august.
Benyt venligst
tilmeldingsskemaet.