Metoderne retter sig mod ufleksible og uhensigtsmæssige tankemåder og handlemønstre. Behandlingsformerne har fokus på at ændre indhold af og forhold til egne tanker, ligesom adfærdstrænende og -ændrende metoder indgår i behandlingen.
Kognitive adfærdsterapeutiske behandlingsformer sigter imod konkret problemløsning i tæt samarbejde med brugeren/klienten for at hjælpe denne med at kunne bevæge sig i retning af egne og positive ønsker, mål og værdier.
Kognitive adfærdsterapeutiske behandlingsformer er velegnede i den pædagogiske tilgang til og behandling af såvel lettere som sværere psykiske og adfærdsmæssige problemer. Der er tale om evidensbaserede metoder; som er udogmatiske og kan kombineres med andre terapiretninger. Behandlingsformerne har i de sidste 50 år været under udvikling, specielt i USA og England og især i de seneste 20 år også i Danmark.
Målgruppe for kurserne
Kurserne er især målrettet til social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger, og socialrådgivere.
Det anbefales, at to eller flere fra samme arbejdssted deltager.
Intro-kursus - start 21. marts 2012
Intensivt grundkursus - start 3. september 2012